Den indiske hovedbevægelseHvad betyder det nik med hovedet egentligt?? Det er et af de spørgsmål, som Culturewise ofte får fra danskere eller folk fra Europa/USA, fordi hovedbevægelsen er anderledes en noget vi bruger. Indere, derimod‚ er ofte ikke klar over at deres hovedbevægelse kan virke meget forvirrende på deres kolleger fra Vesten og ofte bliver misforstået. Culturewise var derfor glad for at modtage en rigtigt fin beskrivelse af Berit Enggrobs oplevelser med disse hovedbevægelser. Berit boet i både i Bangladesh og Indien. Du kan læse om Berit Enggrobs beskrivelser her af dels de danske og de indiske hovedbevægelser her
Berit Enggrobs oplevelser med den indiske hovedbevægelse: I starten oplevede jeg konstant, at jeg ikke fik klare bekræftelser. Det gjalt når jeg handlede, kørte med rickshaw, eller arbejdede: Jeg oplevede simpelthen at inderes kropssprog talte imod det "ja" der kom ud af munden. Sådan var det indtil jeg pludseligt opdagede den markante forskel på måden hvorpå danskere og indere benytter hovedbevægelser i en dialog. Og SÅ skammede jeg mig temmelig meget over min ubehøvlede kommunikation. Det viser sig nemligt, at jeg mange gange HAR fået en bekræftelse. Jeg vidste det bare ikke. Ovenikøbet har jeg ofte stædigt afvist den, ved at forsøge at fremtvinge et dansk bekræftende nik. Og jo mere jeg pressede på – jo kraftigere "måske" opfattede jeg.
I Danmark har vi tre hovedbevægelser som er vigtige i en dialog: 1. En benægtende HOVEDRYSTEN, hvor hovedet bevæges fra side til side om halsens akse. I en dansk kontekst betyder dette "Nej". Jo kraftigere bevægelse. Jo klarere "NEJ!" 2. Et bekræftende NIK med hovedet, hvor hagepartiet bevæges mod og fra brystkassen. I en dansk kontekst betyder dette signal både "jeg forstår" og "JA! – det er en aftale". 3. Et VIP, hvor hovedet vippes en eller flere gange fra skulder mod skulder. Dette signal er individuelt og forskelligt fra person til person, men den sideverse bøjen hovedet mod skulderen, opfattes ikke af danskere som en bekræftelse. Snarere tværtimod.
I Indien benytter man tre meget lignende hovedbevægelser men især en af dem (3) har en helt anden betydning 1. En benægtende HOVEDRYSTEN hvor hovedet bevæges fra side til side om halsens akse kan tolkes som det danske nej, men hos indere oplever man kun meget sjældent en kraftig bevægelse, da det opleves som uhøfligt at udtrykke et klart "Nej". 2. Nogle indere benytter, som en europæer også et bekræftende NIK med hovedet. Det udtrykker dog oftest kun en uforpligtende bekræftelse i retning af "jeg forstår hvad du siger!" med mindre den pågældende har indgående kendskab til europæisk kultur. 3. Et VIP med hovedet mod højre skulder derimod, modsvarer det danske Nik i betydningen: "Det er en aftale!". Jo højere i hierakiet en inder er, jo mere diskret er bevægelsen. Dette vigtige indiske vip ligner dog for en dansker til forveksling et rungende dansk "måske!".En række hurtige vip med hovedet fra side til side under en samtale med en inder, kan tolkes som det bekræftende danske nik i betydningen "jeg forstår". Disse mange små vip ligner dog mest et dansk: "jeg er ikke sikker på at jeg forstår/er enig". Nogle indere benytter kun (1) og (3) og kan kun vanskeligt presses til at bekræfte noget med det danske nik (2). Andre har arbejdet i eller med vestlige kulturer og benytter også nik i europæisk betydning. Men næsten alle indere benytter (3) som den klareste bekræftelse. Den utrænede dansker kan i en dialog med indere fremstå som direkte uhøflig, når han/hun intuitivt opfatter det bekræftende hoved-vip som et tegn på uklarhed eller uenighed og derfor presser på for at få et "klart" nik som signal.
Vær opmærksom - få flere bekræftelser Som dansker gør man derfor klogt i at være opmærksom på det bekræftende indiske vip med hovedet og om muligt selv benytte det. Og så vil man opdage, at indere faktisk bekræfter mere end som så. Så med opmærksomhed på hovedbevægelser opdager man ofte flere bekræftelser – eller undladelse af bekræftelser – i en samtale mellem indere end det utrænede danske øje ser. "Indien - er det kun ét land?"Hvordan kan det være at hver gang nogen stiller et spørgsmål om Indien, er svaret altid noget hen i retning af: "Jamen, det kommer an på hvordan du ser på det...", "Taler du om Urban India eller om Rural India?" eller "Det er svært at generalisere om Indien..."? Det er fordi Indien er sådan et forskelligartet og enormt land. Mange historikere og akademikere har skrevet om det umulige i at Indien kan forblive samlet som ét land. De siger at Indien er for forskelligartet, Indien er for stort og Indien har for mange konflikter.
Kontrasterne Alligevel har Indien formået at forblive samlet som ét land siden dets uafhængighed i 1947. Der er mange forskellige faktorer som spiller ind her - politiske, historiske og kulturelle. Hvis vi kigger på Indien i dag er der et par faktoter der er med til at skabe idéen om Indien som ét samlet land. En af dem er cricket, Indiens nationalsport, som er ekstremt populær over hele Indien. En anden er det at Indien er et land der er i en rivende økonomisk udvikling: "Shining India" som BJP, et hindu nationalist parti, definerede Indien i 2003. Hvis vi kigger efter "Shining India", så finder vi det. Vi ser økonomisk udvikling i de kæmpestore metropoler med masser af højhuse, veje i flere lag og metrolinier. Vi skal dog huske (som jeg har skrevet tidligere) at det er svært at generalisere om Indien. Og hvis vi kigger på Indien endnu en gang, vil vi også se et Indien, der ikke skinner så meget. På landet uden for de store byer ser vi mennesker der lever i små landsbyer på en traditionel (gammeldags?) måde uden nogen form for moderne udstyr. Vi behøver ikke engang kigger uden for de mega-byerne for at få øje på de store kontraster. Selv inde i byerne kan vi finde ekstreme kontraster. For eksempel gadebørn med deres beskidte hår og tøj, der tigger penge og bor under de store velbyggede vejbroer, konstrueret så de store airconditionerede biler med chauffører kan transportere deres ejere fra deres store ariconditionerede huse og hen til glas- og metaldækkede kontorer på 10 etage, hvor de laver forretning med resten af verden.
Tre huskesætninger Hvordan kan vi forstå sådan et land, når vi laver forretning og bor eller arbejder i Indien? Her er et par huskesætninger fra Culturewise, som kan hjælpe i den udfordrende proces med at forstå Indien: - Indien er i princippet for stort og for forskelligeartet til at være ét land - Til trods for det, er Indien ET land - Husk derfor, at man IKKE kan generalisere Podcasts om IndienCulturewise vil gerne henlede opmærksomheden på en række glimrende podcasts fra DR om Indien.
"Indien og USA i strategisk partnerskab" http://www.dr.dk/P1/orientering/orientering_sondag/2010/11/14/202616.htm
"Indiens vej frem," http://www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2010/08/20102308.htm "Cameron søger ny alliance med Indien" http://www.dr.dk/P1/orientering/orientering_sondag/2010/08/01/203230.htm
Videocast fra "Danskerne Akademi" med Stig Toft Madsen om forbindelserne mellem Afghanistan, Pakistan og Indien |
- Hvad er karma?
- "Skole-bilen henter da mine børn"
- "Indere siger ikke nej"
- Hierarki i indisk forretningskultur
- Følg Lines flytning til Indien
- What is Commonwealth Games?
- Commonwealth Games Theme Song
- Ny hjemmeside
- Rupee har fået symbol
- Følg Culturewise på Facebook og Twitter
- Culturewise flytter til Indien
"Namaste India" - blog